Aktører indenfor Startup acceleratorer
Vis alle
Hvad er et acceleratorprogram?
Startup acceleratorer tilbyder et specialdesignet forløb over få måneder (fx 3-6 mdr). I Danmark findes der en lang række acceleratorer. Forløbene har til formål at fremme etablering og/eller udvikling af nye startups.
Et startup acceleratorforløb kan være gratis, mod betaling eller imod afgivelse af ejerandele. Til gengæld tilbydes de deltagende iværksættere og startups adgang til fx funding, rådgivning, workshops, mentorordninger, netværk, kontorfaciliteter, udviklings- og testfaciliteter, mv.
Et acceleratorforløb afsluttes typisk med en demo dag eller awardshow, hvor deltagerne får mulighed for at præsentere deres startup overfor fx business angels, venture kapital fonde og andre investorer.
Hvem kan deltage i et acceleratorforløb?
Deltagelse i acceleratorprogrammer er populært blandt tidlige startups i det danske og internationale iværksættermiljø. Optagelse i et acceleratorprogram kræver typisk en formel ansøgningsproces. Eksempelvis i form af et ansøgningsskema eller indsendelse af et pitch deck eller forretningsplan.
Flere acceleratorer er typisk specialiseret indenfor et specifikt tema eller branche, såsom grøn teknologi, sundhed, IT og software, fødevarer, industri, bæredygtigt iværksætteri, mv.
Vis alle
Vi håber, at denne korte tekst og oversigt var en hjælp. Ønsker du at finde de mest relevante Startup acceleratorer og lignende fundingmuligheder - så opret en Heyfunding bruger. Her vil du blive matchet i forhold til din startups unikke profil. Derudover tilbyder vi de bedste startups introduktion til investorer. Læs mere om det nederst på siden under QA.
Heyfunding er en matchmaking platform for kapitalsøgende startups og risikovillige investorer. Vi hjælper startups med nemmere adgang til den nødvendige funding via vores investor matchmaking service, overblik over fundingmuligheder i startup økosystemet, samt legat til dem, der arbejder med ”the next big thing”. Vores platform sikre dig således en optimal funding proces, så du kan fokusere på at vækste din forretning!
Heyfunding blev etableret i 2015 af Niels Holst under navnet Inno-Overblik. Vi har siden skabt overblik og samlet hele det danske startup økosystem. I dag er vi et lille team bestående af erfarne iværksættere, designere, udviklere, marketing specialister og investorer. Vi har siddet på begge sider af bordet ved investeringer i startups og vi ved præcis, hvad der skal til for at skaffe de rigtige investorer. Vi har base i skønne Aarhus og er en fast del af det pulserende danske iværksættermiljø. Heyfundings bestyrelse og advisory board består af succesfulde nøglepersoner fra det danske erhvervsliv, der selv kender alt til udfordringerne ved finansiering som iværksætter og investor.
Vores udvidet investor matchmaking service giver startups adgang til vores netværk af investorer. Vi starter med at lave et grundigt kvalitetstjek af dit pitch deck. Vi kender investorernes krav til informationsniveau og deres typiske spørgsmål. Vores feedback og sparring på dit pitch deck sikrer dig, at du står med den mest optimale investeringscase overfor investorerne. Du får herefter mulighed for at blive eksponeret overfor investorer, der matcher med jeres unikke situation. Dette sker i vores online dealroom eller via 1-til-1 kontakt til nøje udvalgte investorer. I dealroomet har investorer mulighed for at gennemgå dit pitch deck, anmode om introduktion eller afvise casen med konstruktiv feedback. Vi introducerer dig direkte til interesserede investorer. For at ansøge om vores udvidet investor matchmaking service skal du oprette en startup profil og derefter uploade dit pitch deck. Vær opmærksom på, at vi kun udvælger de bedste startups, som vi mener har potentiale hos investorerne i vores netværk.
Det er gratis at oprette en bruger. Der er heller ingen opstartsgebyr eller månedlig betaling. Vores investor matchmaking service udføres ud fra en 100 % no-cure-no-pay model. Det vil sige, at du som startup kun betaler et succes-fee til Heyfunding ApS, når der sker en investering i din startup med deltagelse fra en eller flere af de investorer vi har introduceret dig til.
Det er meget forskelligt, hvor mange potentielle investorer, der er til den individuelle case. Det afhænger af din unikke situation og investorernes investeringskriterier. Vi anbefaler altid kvalitet frem for kvantitet, da det i sidste ende øger chancen for at finde den helt rette investor og dermed lukke en investering. Jo bedre/mere uddybende dine besvarelser af vores matchspørgsmål og startup profil er, jo større er chancen for, at vi kan identificere den helt rette investor til dig.
Vi deler ingen information og/eller materiale om almindelige (gratis) startup brugere. Vi deler kun information og materiale om startups, der er optaget i vores udvidet investor matchmaking service, der først starter, når du har underskrevet en samarbejdsaftale. Deling med investor sker via vores online dealroom eller via 1-til-1 kontakt med investorer og altid kun med din accept. Information og materialet, vi deler, vil typisk være pitch deck og oplysninger fra din startup profil (fx CVR nr., branche, stadie, fundingbehov, link til hjemmeside, mv.).
Du ansøger Heyfunding Legatet ved at oprette en startupprofil og uploade dit pitch deck. Du kan supplere med uddybende beskrivelse af ideen/virksomheden via tekstfelterne. Når du trykker ”Indsend” bliver du automatisk tilføjet til legatpuljen. En ny legatmodtager udvælges hvert kvartal. Nominerede ansøgere og den endelige legatmodtager bliver kontaktet direkte. Heyfunding Legatet er på 25.000 kr. Legatet er målrettet iværksættere, startups og etablerede virksomhed, der udvikler innovative løsninger med potentiale til at blive ”the next big thing". Læs mere om legatet, tidsfrister, ansøgningsproces, mv. via menuen i toppen af siden.